Sommeren er en god tid at få hvalp på og der er mange som vælger at få hvalp i forbindelse med deres ferie. Nu er sommerferien så ved at være slut og hverdagen skal til at begynde igen. Er du en af dem der har fået en hundehvalp i løbet af sommeren, skal din hvalp formodentligt nu for alvor til at være alene hjemme. Langt de fleste hvalpe lærer at være alene hjemme uden de helt store problemer, men der også dem, der synes det er meget svært at blive efterladt og som viser det via vokalisering, urenlighed og/eller destruktion. Der er rigtigt meget, du kan gøre, for at forebygge at din hvalp får problemer:

• Begynd i det små. Forhåbentligt har din hvalp oplevet at være alene i kortere tidsrum allerede hos opdrætter, så den har oplevet at det er ok. Det er en god idet at introducere det at være alene hjemme gradvist, så hvalpen ikke går fra uafbrudt samvær til 8 timer. Kan det lade sig gøre, så gå fra hvalpen først 5 minutter, så 10, så 15, så ½ time, så 1 time, så et par timer og øg så tiden med ½-1 time indtil du rammer den tid hvalpen skal kunne være alene hjemme

• Gå tilbage til hvalpen, hvis den bliver ked af det. Du kan opleve, at der er mennesker, der vil fortælle dig, at du endelig ikke må gå tilbage til en hvalp der piber. Det er rigtigt, at hvalpen kan lære, at den kan få dig til at komme tilbage ved at pibe, men alene hjemme træning handler om at lære hvalpen, at det er trygt at være alene hjemme. Bliver hvalpen bange, så tag hånd om følelsen. Gå roligt tilbage som om det hele tiden var meningen, at du ville komme hjem nu. Bliv hjemme indtil hvalpen er faldet til ro og gå så igen lidt kortere tid. Nogle hvalpe kan godt protestere over at blive efterladt uden, at det betyder at de er bange. Prøv at høre, om hvalpen kun er lidt utilfreds, eller om den er bange. Er den bange, eller er du i tvivl, så gå tilbage til den med det samme og læg så en ny plan

• Sørg for at hvalpen er stimuleret. Hvalpe har behov for både fysisk og mental stimulation – og mest at det sidste. Giver du ikke din hund nok at beskæftige sig med, risikerer du at den beskæftiger sig selv, og det er sjældent, den beskæftigelse er noget du synes er en god ide. Stå derfor gerne tidligere op, så der er tid til at gå en god tur med hvalpen, hvor den har tid til at snuse. Små hvalpe skal ikke have så meget fysisk motion, men skal opleve verden. Giv hvalpen sin morgenmad spredt i haven eller i forskellige former for aktivitetslegetøj (f.eks. en rengjort ½ l flaske), så den har brugt sin hjerne og er træt, før den skal efterlades alene hjemme

• Sørg for at hvalpen er rolig og afslappet, før du går. Det er meningen at hvalpen skal sove/hvile, når den er alene hjemme. Har du leget med din hvalp lige før du går, vil den være tændt og klar til mere. Sådan en hvalp vil har lettere til at vokalisere og ødelægge ting, når den efterlades. Sørg derfor for at din hvalp er afslappet før du forlader den. Lad den få ro de sidste 20-30 minutter før du går fra den. På den måde kan hvalpen nå at geare ned og blive lidt træt, før du går. Hvalpen skal være træt men ikke så sovende, at den ikke opdager, at du går

• Hav hvalpen på et hvalpesikkert sted med noget af dens legetøj. Et køkken eller bryggers, hvor der er grænser for hvor mange ulykker hvalpen kan lave, og hvor det er let at tørre op, hvis der sker et uheld, er meget velegnet. Husk at hvalpe i gennemsnit ikke kan holde sig så mange timer ad gangen og det er derfor en ide at hvalpen ikke er mere end 3-4 timer alene hjemme, hvis det kan lade sig gøre. Giv gerne hvalpen forskellige slags legetøj, som den kan beskæftige sig med mens den er alene. Jeg vil dog anbefale at du undgår aktivitetslegetøj, hvor hvalpen skal manipulere legetøjet for at få godbidder/mad til at falde ud. Den slags legetøj kan køre hvalpen op, så den er helt tændt, når den er færdig. Og hvad skal den så lave? Der er risiko for at hvalpen begynder at bide i ting, der er uhensigtsmæssige at bide i som møbelben og tapet. Giv den i stedet f.eks. en frossen KONG el.lign. fyldt med f.eks. kylling og ris. Den holder hvalpen beskæftiget, men den ligger roligt ned og tygger i stedet for at fare rundt efter f.eks. en bold med godbidder

• Sig kort farvel og hils på hvalpen, når du kommer hjem.Sig gerne et kort farvel til hvalpen, så den ved, at du går. Sig ”jeg kommer snart igen” eller en anden kort sætning og giv den evt. sin KONG når du går. På den måde etablere du en rutine, som gør hvalpen tryg ved at du skal gå. Undgå dog at det bliver et langt afskedsritual, så kan forskellen mellem det at være sammen med dig og være alene blive for stor. Når du kommer hjem, så hils på hvalpen. Der er dem der mener at hvalpen skal ignoreres helt, når du kommer hjem, men det er meget hårdt for en social art at blive ignoreret og det er unødvendigt. Hils i stedet afdæmpet på din hvalp, også selvom den er meget entusiastisk. Tal f.eks. stille og roligt til den og lad evt. som om du har to store indkøbsposer, du lige skal have tømt, før du kan hilse. Når hvalpen sætter sig roligt ned, kan du hilse rigtigt på den

• Skæld aldrig hvalpen ud for ulykker, den har lavet, mens den var alene. Hvalpen kan ikke forstå, hvorfor du skælder den ud, så det har derfor ingen præventiv virkning. Nogle vil hævde at hvalpen godt ved at den har gjort noget galt, for den ser skyldig ud, men hunde er ikke i stand til den form for abstrakt ræsonnering. Hvalpen, og voksne hunde for den sags skyld, kan lære, at når der f.eks. ligger noget, der er tygget i stykker, så er du sur, når du kommer hjem. Men hvalpen kan ikke forstå, at det er det, at den har ødelagt det, der er årsagen til, at du er sur. Hvalpen kan altså lære at vise underlegen adfærd, når noget er ødelagt, men det er ikke tegn på skyldfølelse – uanset hvordan det ser ud! Husk også at du ikke kan forvente, at hvalpe har blærekontrol, før de er ca. ½ år, og at det er naturligt for dem at undersøge alt med munden og tænderne. Det er bl.a. derfor det er en god ide at have hvalpen et hvalpesikkert sted, når den er alene

Overtager du en hund, der har alene hjemme problemer eller begynder din hund at udvise alene hjemme problemer, er det ikke altid let at løse. Ofte er der dog tiltag, der kan gøre det lettere for både hund og ejer, men det kræver ofte professionel hjælp. Har din hund en tendens til alene hjemme problemer, dvs. den er urenlig, hyler/gør eller ødelægger ting en gang i mellem, så husk at uafbrudt samvær med mennesker ofte er en udløsende faktor for alene hjemme problemer. Har din hund været konstant været sammen med dig i løbet af sommeren, så start den blidt op med kun lidt tid alene ad gangen.

Vil du vide mere om, hvad du kan gøre for at undgå eller løse alene hjemme problemer, så afholder Hund & Træning foredraget ”Alene hjemme – åh, nej!” fredag d. 22. august kl. 18.30 i Hedehusene-Fløng Jagtklub. Læs mere på www.hundogtraening.dk.

Jeg forklarer altid mine kursister (og andre, der evt. kommer til at stå i vejen), at hvordan de vælger at træne er et etisk valg. Helt basalt handler det om, hvorvidt hunden skal arbejde for at opnå noget behageligt eller for at undgå et ubehag. Mine tanker her handler ikke om, hvorfor jeg ønsker, at mine hunde skal arbejde for at opnå noget behageligt eller hvilke fordele, der er i den strategi, men mere om de konsekvenser det valg har for nogle.

For nyligt havde jeg en enetime med en jæger, der indtil da, udelukkende havde trænet strafbaseret. Han ville meget gerne have en bedre kommunikation med sin hund og han synes ikke rigtigt, at de forslag han havde fået fra bl.a. sine træningskammerater virkede. Eller sagt på en anden måde, han synes, der er en grænse for, hvor hård det var meningen, at han skulle være ved sin hund for at få den til at lystre. Der er ingen tvivl om, at han har haft straffet sin hund, men han syntes ikke at løsningen: ”hunden skal knækkes” var noget for ham. Det fik ham til at stille spørgsmålstegn til den metode han havde brugt og fået ham til at tænke, at der må være en anden måde at træne hund på – fantastisk! Det er en lang proces at begynde at klikkertræne (uanset om man har en klikker i hånden eller bruger et andet markørsignal), når man er vandt til at træne anderledes og det tager tid at få sine vaner ændret, men det er et fantastisk første skridt.

Den her enetime fik mig til at tænke på episoden med Egtved Jagtforening. Hvis der er nogle der ikke ved, hvad den sag drejer sig om, så var der et videoklip, der florerede på facebook for en månedstid siden. Det viste noget fra en træningstime, hvor der blev trænet ”bliv” men nogle hunde. Kunne hundene ikke holde position, blev de straffet på forskellig vis (skældt ud, tager fat i, løftet, osv.). Der er ingen tvivl om at metoderne, der blev brugt var kritisable, MEN det der skete efterfølgende fik mig til at tænke. Der kom næsten en hetz-stemning omkring foreningen, så meget at en af trænerne endte i nyhederne på TV2. Hvem var det der genererede denne stemning? Det var mennesker, der træner positivt med deres hund og var forargede over de metoder der blev anvendt. Der er igen tvivl om, at det var grimt at se hunde blive behandlet på den måde, men når vi nu træner vores hunde med positive metoder, hvorfor er det så så svært at gøre det samme med andre mennesker?

Min erfaring (om end begrænset) med mennesker, der bruger straf i deres træning, er, at de gør det af afmagt. De gør det ikke for at være onde ved deres hunde, men fordi de ikke ved bedre. At hænge dem offentligt ud, giver dem næppe lyst til at søge ny viden og andre måder at træne på. De fleste af os vil reagerer negativt på den behandling. Jeg er ikke uenig i, at det er en god ide at gøre opmærksom på problemer, men jeg kan huske en episode fra mine spæde hundeår, før jeg selv fik hund, men i stedet havde en hund boende nogle måneder. Jeg vidste ingenting om hundetræning eller adfærd. Hunden trak voldsomt og det gjorde ondt, så hvad gjorde jeg? Jeg trak (læs ryk) igen. Så voldsomt at hunden på et tidspunkt slog en baglæns kolbøtte. Det er absolut ikke noget jeg er stolt af! Der var en dreng, der så mig rykke hunden voldsomt i halsbåndet og kaldte mig dyreplager. Fik den bemærkning mig til at ændre adfærd? NEJ! Jeg blev ked af det – jeg synes ikke jeg var en dyreplager. Jeg gjorde mit bedste med den viden jeg havde. Det var først da jeg begyndte at interessere mig mere for hundetræning, at jeg fandt ud af, at der er en anden måde at gøre tingene på – en måde som er sjov for både hund og ejer.

Min pointe er, at den enetime jeg havde for nyligt, hører til en af de sjældne – han har helt uden hjælp gennemskuet, at der må være en anden vej. Langt de fleste af os, skal have en hjælpende hånd. En hånd der ikke er fordømmende og straffende, men som blidt kan vise os, at der findes en anden måde at gøre tingene på. Straf skaber modvilje – også hos mennesker. Spørgsmålet er om vi, mig selv inklusive, for alvor kan vi kalde os positive trænere, før vi kan finde ud af at være positive i vores omgang med mennesker, der har en anden (og håbløs) tilgang til det at træne hunde?

Det har vel næppe undsluppet nogens opmærksomhed, at folkeskolerne kører på meget lavt blus pga. lock-out. Uden at dette blogindlæg skal handle om den konflikt, så giver det i min husholdning lidt af en udfordring. Jeg er vandt til at træne hunde om morgenen, når jeg har afleveret mine børn. Det fungerer super godt. For tiden kan det ikke helt lade sig gøre fordi jeg har begge børn hjemme og jeg har altid afholdt mig fra rigtigt at træne hunde, når jeg også har mine børn med ude og gå tur. Jeg ved at der sikkert er en del derude, som uden problemer kan gøre det, men jeg har ikke helt stimuluskontrol nok på mine børn til, at det kan lade sig gøre

Efter en uge uden anden træning end det jeg kan gøre mens jeg går (dvs. fri ved fod, positioner under gang og enkelte stillingsskift) kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg er gået i gang med at træne jagttræning med min yngste hund Lilli, og hun skal helst ud og lave noget hvor hun løber dagligt for at fungere optimalt. Hendes apport er rimelig stabil, så i går tænkte jeg, at når jeg nu har børn med, så kan de vel også bruges som forstyrrelser! Freja (min ældste og pensionerede hund) fik et søg efter nogle godbidder (eller en af ungerne satte sig og fodrede hende med godbidder) og ungerne fik så på skift lov til at kaste dummier til Lilli. Ungerne synes heldigvis at det var super sjovt (så ud over lidt konflikt om hvem der skulle kaste hvornår, gik det fint) og jeg gentog det igen her til morgen. Lilli får ikke trænet så meget på det vi ellers arbejder på, men får til gengæld trænet apport med forhindringsbane. Når en dummy er kastet, vælger mine børn enten at sætte sig ved siden af dummyen (opsamling med forstyrrelser), løbe frem mod apporten samtidigt med at Lilli enten løber ud for at hente den eller er på vej ind med den (fremløb og tilbageløb med forstyrrelser) eller også sætter de sig ved siden af mig, løber rundt om mig el.lign. (aflevering med forstyrrelser). Det er gået forbløffende godt – bortset fra i morges, da jeg prøvede at filme det. At jeg har en kamera i hånden samtidigt med, at hun skal komme ind på plads, var alligevel lidt for meget

En lidt uskarp video – men det var sjovt alligevel

Ungerne har også lagt dummyen for mig, så vi kan træne dirigeringer. Hverken jeg eller hunden har helt styr på hvor, så det kræver faktisk lidt mere af Lilli end hvad hun er vandt til. God træning! Hun skal slå næsen til når jeg giver mit søgefløjt – hun kan ikke nøjes med sine øjne. Og jeg er i fuld gang med at overveje hvilke andre øvelser jeg kan lokke ungerne til at synes er sjove at hjælpe mig med. Det er på ingen måde optimal træning – men det er i det mindste træning!